Backup-internet
så din forretning kører videre,
når der er udfald.
Puma IT designer og leverer automatisk backup-internet til virksomheder i Danmark: LTE/5G-failover, BGP-failover på eget IP-net og redundant A/B-fiber.
En 5G-router på en hylde i teknikrummet er ikke failover, hvis nogen først skal opdage udfaldet og flytte et kabel. Vi sætter hovedrouteren til at måle på linjen, skifte på sekunder og vende tilbage af sig selv, når fiberen er oppe igen.
En backup-linje virker kun, hvis den er sat op og testet før gravemaskinen rammer kablet ude i vejen.
De fleste backup-linjer fejler den dag, der er brug for dem.
- Gemt bag beton og stål i et krydsfelt med én streg i signal
- Routeren tjekker kun om fiberboksen har strøm, ikke om der er hul igennem
- SIM-kortet kører på samme net som fiberudbyderen
- Gæste-WiFi og opdateringer tømmer datapakken på en time
- Ingen opdager, at kontoret har hængt på mobilnettet i tre uger
- Udendørs PoE-radio monteret på facade eller tag, hvor signalet er stærkt
- Hovedrouteren måler mod eksterne mål og skifter på få sekunder
- SIM-kort på et andet mobilnet end hovedforbindelsens leverandør
- Kasse, drift og telefoni prioriteres; gæstenet drosles under udfald
- Automatisk tilbageløb til fiberen og besked ved hvert skift
Fire ting der afgør, om skiftet holder i drift.
Måling på trafik, ikke på port-link
Lampen på fiberboksen lyser stadig grønt, når kablet graves over længere nede ad vejen. Kigger routeren kun på porten, skifter den aldrig. Vi måler mod uafhængige mål på nettet, før linjen erklæres død.
Signalet hentes uden for teknikrummet
Et rackskab i kælderen er det værste sted i bygningen at fange 5G. Er dækningen svag indendørs, trækker vi ét PoE-kabel ud til en udendørs radio på facaden eller taget.
Kritisk trafik først
Backup-linjen skal holde kasse, ERP, VPN og telefoni kørende, ikke hente opdateringer til fyrre bærbare. Firewallen lukker automatisk for tunge baggrundsjob og gæste-WiFi, så længe I kører på mobilnettet.
Automatisk tilbage på fiberen
Når hovedforbindelsen har svaret stabilt i et aftalt interval, flytter routeren trafikken tilbage på fiberen af sig selv. I får besked, når linjen falder, og når den er tilbage.
Når IP-adressen og VPN-tunnelerne også skal overleve.
Almindelig LTE/5G-failover giver en ny offentlig IP-adresse, mens udfaldet står på. For udgående kontortrafik er det fint. For site-to-site VPN, faste IP-whitelists og udstillede services er et IP-skift stadig et nedbrud. Her bygger vi et lag dybere.
BGP-failover på jeres eget IP-net
Leverer vi jeres primære fiberforbindelse, kan du beholde BGP-failover på dit eget IP-net på tværs af primær fiber og backup-linje. Når fiberen ryger, flytter routningen med over på backup-forbindelsen uden at skifte offentlig IP. Alle dine VPN-tunneler, IP-whitelists og udstillede services overlever.
To fiberveje fremført (A/B-vej)
Når mobilnettets kapacitet eller latency ikke rækker, fremfører vi to fysisk adskilte fiberforbindelser ind i bygningen ad hver sin vej, så du altid har en A- og en B-vej. Graver nogen kablet over på den ene side af matriklen, tager den anden vej over på fuld hastighed.
LTE/5G holder kontoret på nettet. BGP og A/B-fiber holder IP-adresser, VPN-tunneler og servere i luften uden at miste forbindelsen.
Ingen licens for at have to internetforbindelser.
Mange firewall-leverandører kræver en dyrere licenspakke, så snart der sættes en ekstra WAN-port eller BGP på. På MikroTik er multi-WAN, BGP og overvågning en fast del af RouterOS.
I betaler for hardwaren, opsætningen og linjerne, ikke for at låse port nummer to op i softwaren.
Hvad der er med, og hvad der ikke er.
- 01Tjek af mobildækning og valg af uafhængigt mobilnet på adressen
- 02LTE/5G-enhed og hovedrouter konfigureret før forsendelse
- 03Opsætning af WAN-overvågning, skiftelogik og automatisk tilbageløb
- 04Prioritering af driftstrafik under failover
- 05Test ved fysisk frakobling af hovedforbindelsen ved aflevering
- +Primær fiber fra os med BGP-failover på dit IP-net
- +To fysiske fiberveje fremført til adressen (A/B-vej)
- +Udendørs montering af PoE-radio og kabeltræk på facade/tag
- +Løbende overvågning af backup-linjen og SIM-status
- ×Cloud-abonnement for at få lov at bruge port nummer to
Rådgivningen er vores.
Levering, antennemontering og fiber i hele landet.
Er mobildækningen god i teknikrummet, leverer vi router og failover-opsætning færdigkonfigureret til indkobling i racket. Dæmper beton og stål signalet, monterer vores lokale installationspartner en udendørs PoE-radio på facade eller tag. Og skal IP-nettet overleve, leverer vi også primær fiber med BGP-failover eller fysisk A/B-fiber i hele landet.
Modemmer og routere til automatisk backup.
Se alt LTE/5G-udstyr i shoppen →Når teknikrummet ligger bag beton, sætter vi 5G/LTE-radioen udenpå bygningen med ét PoE-kabel ned til routeren.
Samme anlæg, andre opgaver.
Send adressen og jeres nuværende setup.
Så siger vi, hvad failover kræver.
Vi tjekker mobildækning, muligheden for A/B-fiber og om I har brug for BGP-failover på egne IP-adresser.